“Jeg tog et års orlov og søgte optagelse på en forfatterskole”

Pernille Taagaard Dinesen er et af de mest smittende mennesker jeg har mødt, og det har været en ren fornøjelse at læse hendes første bog, Kaj-Ole Nielsens liv.
Læs Pernilles historie – fordi hun er en inspirerende iværksætter, og for at blive klogere på, hvordan du kan gribe det an, når du skal skrive din første bog.

Navn: Pernille Taagaard Dinesen

Titel: Freelance kurator og forfatter

Alder: 44 år

Virksomhed: www.pernilletaagaarddinesen.dk

By: Aarhus

Hvad er dit nuværende forretningskoncept, og hvad er din ambition for din forretning?
Jeg er freelance kurator og forfatter og samarbejder med en lang række billedkunstnere, kunst- og kulturinstitutioner. Min arbejdsmission er at medvirke til, at visioner indfries, løse ender mødes, og personlige, organisatoriske og kunstneriske drømme realiseres.

Mit personlige drive er mødet med mennesker. Jeg har et udtalt ekstrovert sind og inspireres i samtalen med andre. Derudover er jeg – i al beskedenhed – en temmelig hårdfør diplomat og mester i at få folk til at mødes, til at lytte til hinanden og til at udvikle sammen.

Hvordan og hvornår opstod ideen til at skrive en bog? Hvad inspirerede dig til at starte? Hvordan forberedte du dig? Hvornår kunne du mærke, at du havde fat i noget rigtigt?
Jeg har en fortid i teaterbranchen og ville egentlig gerne have været skuespiller. Den fiktive historie ligger mig meget på sinde. En stor del af mit nuværende arbejde handler om at udvikle koncepter, formulere fondsansøgninger, kommunikere i skrift og tale, så ord er – og har altid været – mit ypperste redskab. Når jeg udarbejder et udstillingskoncept, skriver en pressemeddelelse eller formulerer en henvendelse til en international kunstinstitution, indeholder de faktisk også et stærkt fortællende element.

Som årene er gået, har jeg dog fået en trang til at skrive tekster, der er et hundrede procent mine. Tekster, som ingen kan spørge, om der er teoretisk belæg for eller pege fingre ad, hvis niveauet ikke matcher den gennemsnitlige museumsgæst. Tekster, der er rendyrkede produkter af min frie fantasi. Sådan opstod min idé til at skrive en bog. Jeg handlede på min intuition, blev optaget på Forlaget Gladiators Forfatterskole i Aarhus og bad om et års orlov fra ARoS Aarhus Kunstmuseum, hvor jeg arbejdede som kurator på det tidspunkt.

Forfatterskolen var fantastisk! Vi var en flok vidt forskellige mennesker i alle aldre, som havde det eneste mål for øje at blive bedre til at skrive ved at lytte til hinandens tekster. Hovedpersonen i min roman, Kaj-Ole, som han hedder, blev faktisk født på forfatterskolen. Her fik han kærlig med- og modvind fra de øvrige forfatterspirer, og det gav mig blod på tanden til at holde fast i ham og i den fortælling, jeg så ham udfoldet i. Udover at dele mine ord med forfatterskolens elever delte jeg også løbende kapitler med mine forældre og udvalgte venner. Deres begejstring blev (selvforstærkende) vand på min egen skrivemølle.

Hvordan så en typisk dag ud for dig i skriveperioden?
Under min orlov skrev jeg typisk hver dag fra kl. 9.00 – 14.00. Det var alt nok! Det er (synes jeg) mange timer at sidde alene med sit eget fiktive univers af skøre og skæve eksistenser. Da jeg fik kadencen helt op at køre, skrev jeg et kapitel om ugen. På det tidspunkt var jeg virkelig i form. Da min orlov var slut, var mit manus endnu ikke komplet, så i et halvt års tid stod jeg op kl. 5.00 og skrev og redigerede et par timer, inden resten af familien vågnede, og vi skulle afsted i skole og på arbejde.

Hvad har været din største udfordring?
At arbejde alene! Min arbejdsglæde ligger normalt i store teams bestående af en masse forskellige fagligheder og kompetencer. Til tider syntes jeg, at det var frygteligt ensomt og dybt trivielt at sidde helt mutters alene med mine krøllede ord, men jeg sørgede for hele tiden at holde mit sociale liv intakt ved siden af. Det hjalp gevaldigt.

Hvad gør du, når du mangler inspiration eller sidder fast?
Taler med mennesker. Mødes med dem. Går ture med dem. Skriver med dem. Jeg tror, at jeg har drukket kaffe med det halve af Danmark, siden jeg startede min virksomhed op for nu 1 år siden.

Hvem bliver du inspireret af – professionelt og personligt?
Jeg bliver altid inspireret af kvinder, som ikke ser et problem, før der reelt set er et problem. Det gælder for så vidt både professionelt og personligt. Forleden mødtes jeg med en kvinde, som sagde til mig, at man da sagtens kan bo i Aarhus og arbejde i Aalborg. Også selvom man har små børn. Det kan man jo bare tilrettelægge sig ud af. Sådan nogle iagttagelser inspirerer mig. Bevidstheden om, at virkeligheden i virkeligheden er rammesat af os selv.

Hvad er succes for dig – og hvad er du mest stolt af?
Succes for mig er positiv opmærksomhed fra mine omgivelser. Nu er vi tilbage ved mit behov for at interagere med andre mennesker, men jeg er ret bevidst om, at uden mit publikum er jeg en fattig udgave af mig selv. Jeg er stolt af mit mod. Jeg er stolt af min nysgerrighed, og jeg er stolt af min vilje til at søge nye veje. Forleden spurgte en veninde mig, om det ikke føles sårbart at have en bog stående på hylden i Bog & Ide? Helt oprigtigt svarede jeg, at det føles som det letteste i hele verden, for kan folk ikke lide min roman, er det jo ikke mit problem. Min bog er et produkt af min subjektive fantasi. Den kan med andre ord aldrig stemples som fejlagtig. Det giver mig en kæmpe glædesrus at tænke på.

Hvad er det bedste råd, du har fået, som har hjulpet dig med at nå dertil, hvor du er i dag?
Mine forældre har altid bakket mig op i alle mine projekter, ideer og fremtidsplaner – uanset hvor tossede og uøkonomiske, de end har været (og tro mig, det har de immervæk været!). Nu har jeg fundet en mand, der gør det samme. Det betyder alt for mig. I stedet for at svare på, hvad det bedste råd, jeg har fået med mig på min vej, er, vil jeg tillade mig at vende den om og give det gode råd videre, at bakker dine omgivelser dig ikke op, er det måske dem, der er noget i vejen med og ikke dig…

Med andre ord: tro på det og klø på!

Hvilket råd vil du give til andre kvinder, som ønsker at skrive en bog?
Indledningsvis skal man spørge sig selv, hvorfor man vil skrive en bog. På netop det spørgsmål var mit svar fx, at jeg gerne ville forfølge min glæde ved ord i en rendyrket fiktiv fortælling. Så skal man spørge sig selv, hvad det er for en bog, man ønsker at give til verden. Her var mit svar fx, at det skulle være en bog, der sammenstillede de to miljøer, jeg er rundet af: provinsen og finkulturen. Til slut skal man spørge sig selv, hvordan bogen kan blive en realitet. Her var mit svar fx, at jeg tog et års orlov og søgte optagelse på en forfatterskole.

Hvis man har styr på de tre – om end små, men ret så væsentlige – hv-spørgsmål, burde intet kunne holde dig tilbage. Som et ekstra skud brænde på bålet vil jeg lige tilføje, at jeg på et tidspunkt hørte en dansk forfatter udtale sig i P1. ”Hvordan skriver man en roman”, spurgte journalisten? ”Det er vildt let”, svarede hun. ”Du skal bare have et godt sprog og en god fortælling”. Det skyndte jeg mig at skrive ned på en A4, som jeg hængte op over mit skrivebord i min skriveproces: ”Vildt let”, stod der. ”Et godt sprog og en god historie”. Sværere behøver det ikke at være.

Red. Du kan bl.a. købe Pernilles bog Kaj-Ole Nielsens liv hos saxo

Hvilke sociale medier bruger du – og hvordan?
Jeg er på Instagram, LinkedIn og Facebook, her listet i min prioriterede rækkefølge. For at starte bagfra bruger jeg kun Facebook til at ønske folk tillykke med fødselsdagen og sende en thumbs up i retningen af deres nybyggede carporte. LinkedIn er et helt nyt sprog for mig (min profil er ny), men det ser ud som om, at det er her, Erhvervs Danmark holder fællesskabet ved lige. Det glæder jeg mig til at blive en del af… Instagram er min foretrukne kanal. Den tillader den fine kombination af et visuelt univers og en personlig tekst. Det er right down my alley: billede og ord i skøn fusion.

Hvad er dit favoritcitat/motto/ordsprog?
Det kan vist ikke kaldes for et decideret motto, men jeg er ret inspireret af den tankegang, der lyder, at alt det, jeg lagde en holdbar strategi for i går, ikke nødvendigvis fungerer på problemstillingen i dag. At alt omkring os med andre ord er relativt og bevægeligt, og at vi hele tiden må se ind i situationen og i dens ”her og nu” for at kunne udvikle os. Både som mennesker og som organisationer, virksomheder, etc.

Billedet af Pernille er taget af : Emilia Therese