Styrk dig selv indefra med
Friskpresset juice
Jeg tror, at vi kan præstere bedre, når vi passer på os selv. Og jeg tror på, at gode juicer med masser af vitaminer er med til at styrke vores immunforsvar og vores velvære.
I de perioder, hvor vi har haft lidt for mange gæster, og jeg har drukket lidt for meget champagne, kan jeg godt få behov for at lave et timeout med en hel juicekur.
Men som udgangspunkt er jeg mere tilhænger af at leve mit liv i en fin balance – med champagne i weekenden og friskpresset juice i hverdagene.
Juice i hverdagen
Grunden til, at jeg godt kan lide at drikke juice er, at jeg føler, det styrker mit immunforsvar. Samtidig føler jeg, at juicen gør en masse godt for mit sind og min hud. Så jeg har det ganske simpelt bedre med mig selv, når jeg løbende får givet min krop gode vitaminer gennem de friskpressede juicer.
I nogle perioder har vi drukket rigtig meget friskpresset juice sammen med vores aftensmad. Børnene elsker det og får på den måde også deres seks stykker grønt hver dag. Ofte køber vi selv ingedienserne til de juicer, vi gerne vil lave, men indimellem bestiller vi også Aarstidernes juicekasse. Dels fordi det er nemt – og dels fordi, det er en god måde at få ny inspiration på.
Bøger med gode juice opskrifter
- Juice & co af Louisa Lorang
- Juiceman af Andrew Cooper
- Beauty Foods af Laura Bonné
Juicekure
Jeg har igennem årene prøvet flere forskellige juicekure. Den, som har virket bedst for mig, har været en tredages juicekur fra Juicestop i Aarhus. Her får du nemlig rigtige, friskpressede juicer, som tilmed smager godt.
Kuren består af 6 flasker juice til hver dag, dvs. 18 flasker i alt.
Jeg plejer at hælde min aftensmadsjuice op i en tallerken og spise den som suppe.
Sundhedsværkstedet i Hellerup laver også nogle virkelig lækre juices, og de har et koncept der hedder Clean monday, som bare er én dag på juice.
Årstiderne laver nogle gode juicekasser.
Timing af juicekuren
For mig er det vigtigt at lægge en juicekur i en periode, hvor jeg ikke skal være sammen med andre. For hvis jeg bliver konfronteret med fristelser, er der en stor sandsynlighed for, at jeg falder i. Så jeg lægger det typisk fra tirsdag til torsdag – og så undgår jeg at gå i kantinen med mine kolleger i de dage.
3-dages juiceretreat
Er du til den fulde pakke, er det også muligt at tage på et juiceretreat med Zen Luxery Travels. De holder deres danske retreat på det smukke, arkitektoniske spa og golfhotel Great Northern, der ligger i Kerteminde på Fyn. (Også et godt sted til kærestetur).
I oktober 2020 deltog jeg på et af deres retreats, som ikke kun er en juicekur, men også et ophold med meditation og behandlinger.
Jeg havde ikke fået trappet ned, inden jeg tog afsted, og derfor fik jeg de vildeste kaffeabsistenser på dag 2 i opholdet, hvor jeg ikke kunne meget andet end at ligge stille og sove. Men hvis du husker nedtrapningen, er det en nem måde at være på juicekur på, da du kommer væk fra alle dagligdagens fristelser.
Hver dag starter du med morgenyoga, og du slutter alle dage med saunagus.
Der er et ret stramt program på denne juicekur, og da jeg ikke normalt dyrker hverken yoga eller meditation – som er en stor del af dette retreat – savnede jeg personligt lidt mere frihed. Men juicerne smagte fantastisk. Og den bedste bonus var selvfølgelig at komme hjem med en krop, der var fyldt op af vitaminer – og en flad mave. 😉
Gul juice med gurkemeje og grøn juice med spinat
Efter en juicekur
Efter en juicekur har jeg altid mere lyst til at være sund. Og jeg spiser typisk flere grønsager og mere frugt efter en kur.
Varmt vand med citron
Varmt vand med citron er også en virkelig lækker måde at starte dagen på.
Citronsaften er god til mange ting: Den styrker immunforsvaret, er rig på kalium – som er godt for hjernen – og den hjælper med at stabilisere både blodsukkeret og fordøjelsen.
Citronvandet smager også godt med den antibakterielle manuka-honning i.
Rødbedejuice i en flaske fra The Event Brewery
Beauty foods & juices
© 2020 · Design af Unseen Studio I/S